Tip en ven     Bookmark and Share     Sitemap  
Thyholm Kunstforening
  

Fernisering søndag 19. juni kl. 15.00

åben frem til 12. august

15.00 – 17.00 - søndag lukket

 
Kulturhuset,Skolegade 2, 7790 Thyholm
 

Når Thyholm Kunstforening slår dørene op for årets sommerudstilling i Kulturhuset i Hvidbjerg søndag 19. juni kl. 15.00, kan man møde to herrer, som, hvis man kun så på deres alder, kunne placeres i gruppen "det grå guld". Men i deres kunst er der ikke noget gråt, men til gengæld en masse guld.

 

 Allan Axelsen er født i Lemvig, og bor nu på Lolland, men man skal ikke forvente nogen "udkantsdansk" sindighed og melankoli i hans billeder.

Hvis man absolut skal sætte etiketter på folk, kunne Allan Axelsen sættes i bås med "De unge Vilde" som slog igennem i 1980'erne med kraftfulde ekspressionistiske billeder, som umiddelbart fortæller en historie eller beskriver en situation.

Allan Axelsen tager i sine billeder ofte udgangspunkt i rockmusikken og kærligheden som beskrives med gavmildt brug af kraftige farver. Der er umiddelbart genkendelige elementer i billederne, men ofte ligger der underfundige overraskelser gemt.

 Se mere om Allan Axelsen på www.palaur.dk/allan/index.htm

 

  

Asger Kristensen er keramiker, og med værksted og galleri i Blåvand mindst lige så udkantsdansk som Allan Axelsen. Men også hos Asger Kristensen er det kun tilsyneladende.

Der er absolut intet provinsielt og udkant over hans kunst, som da også vises over det meste af Europa.

Det er blevet sagt om Asger Kristensens skulpturer, som han selv kalder rørobjekter, at de "med eksperimenter i glasur og vildtvoksende forgreninger i leret er som en visuel rejse ind i tyrkiske drypstenshuler og italienske vinmarker".

Og dermed skulle såvel mystikken som nydelsen være understreget.

 Se mere om Asger Kristensen på www.havlitstentoj.dk/AsgerKristensen.aspx?lng=da